Handelsbetingelser

Tilmelding / bestilling

Alle aftaler hos Networking by Nature ApS og på www.networkingbynature.dk indgås på dansk. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage e-mail, hvoraf det fremgår, hvilket produkt du har bestilt / tilmeldt dig. Networking by Nature ApS tager kontakt til dig såfremt ordren ikke kan ekspederes.

 

Priser

Alle priser på www.networkingbynature.dk er i danske kroner og eksklusiv moms (25%). 

 

Rabatter

Networking by Nature’s produkter er indimellem omfattet af forskellige rabatter. De forskellige rabatter kan på intet tidspunkt kombineres, byttes til kontanter eller gemmes til senere brug udenfor den angivne tidsperiode.

 

Betaling

Alle bestillinger faktureres forud med 14 dages betalingsfrist. 

 

Afmelding og refundering

ledere på sporet

Ønsker du at melde afbud, skal dette ske senest 48 timer før afholdelse til info@networkingbynature.dk, hvis du vil have mulighed for at benytte dit klip på et andet tidspunkt. Ellers indregnes din deltagelse i ledere på sporet og godtgøres således ikke. Ved aflysning fra vores side uanset årsag tilbydes en erstatningstur.

Ledere på sporet pakken er gyldig i seks måneder. Ubenyttede klip i perioden refunderes ikke.

 

24 timer i skoven

Ønsker du at melde afbud, skal det ske senest 14 dage før afholdelse til info@networkingbynature.dk,  hvis du vil have mulighed for at benytte dit kursus på et senere tidspunkt. Ellers regnes forløbet for afholdt. Ved aflysning fra vores side uanset årsag tilbydes en erstatningstur eller fuld refusion.

 

Et år i udvikling

Ønsker du at melde afbud forud for opstart af Et år i udvikling (modul 1), skal det ske senest 30 dage før afholdelse af første modul til kristina@networkingbynature.com,  hvis du vil have mulighed for at deltage i et senere forløb. Ved aflysning fra vores side forud for opstart af forløbet uanset årsag tilbydes et erstatningsforløb eller fuld refusion.

Hvis du efter modul 1 bliver forhindret i at deltage på et efterfølgende modul, skal du melde afbud hurtigst muligt og senest 14 dage før afholdelse. Afbud til modul 2-6 refunderes ikke.

Ved aflysning af et modul fra vores side uanset årsag tilbydes et erstatningsmodul.

 

Bjergturen

Ønsker du at melde afbud, skal det ske senest 30 dage før afholdelse til kristina@networkingbynature.com,  hvis du vil have mulighed for at deltage i et senere forløb. Ellers regnes forløbet for afholdt. Ved aflysning fra vores side uanset årsag tilbydes en erstatningstur eller fuld refusion.

 

Personlig coaching

En session varer mellem 60-90 minutter som aftales på forhånd. Ved afmelding uanset årsag senere end tre arbejdsdøgn før afregnes 50% af beløbet og ved aflysning senere end 24 timer før afregnes det fulde beløb. Ved aflysning fra vores side uanset årsag tilbydes en erstatningssession.

 

Håndtering af persondata

De personlige informationer, du videregiver til Networking by Nature ApS, vil udelukkende blive brugt til at opfylde Networking by Nature’s forpligtelser og dermed sikre dig den bedste service. De oplysninger vi beder om fra dig er:

  • Dit navn
  • En personlig e-mail-adresse
  • Navnet på den virksomhed, hvor du er ansat  
  • Adresse  
  • Dit direkte telefonnummer.
  • Din titel
  • Antal medarbejdere i den virksomhed, hvor du er ansat eller ejer

Desuden registrerer vi, hvad du tilmelder eller henvender dig til os omkring. Informationerne bruges til at kunne tilmelde dig eller sende den relevante information og materiale.

I særlige tilfælde beder vi dig om yderligere oplysninger, som skal bruges i forbindelse med det konkrete arrangement. For deltagere på vore arrangementer kan disse oplysninger bruges til at tilbyde bedre og mere målrettede services. For ikke-deltagere bruges oplysningerne ikke igen.

De personlige oplysninger du afgiver til Networking by Nature ApS i forbindelse med et køb videregives ikke til tredjepart og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Alle oplysninger, som du har afgivet, behandles fortroligt dvs. opbevares forsvarligt i elektronisk format og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Networking by Nature ApS.
Du har jf. persondataloven ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig ved at skrive til kristina@networkingbynature.com.


På www.networkingbynature.dk bruger vi cookies til webanalyse, der kan hjælpe os til at forbedre hjemmesiden, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. En cookie er et lille stykke information, som en hjemmeside kan lagre på forbrugerens webbrowser og senere genfinde. Information indsamlet som cookies indeholder dato og tidspunkt for forbrugerens besøg samt forbrugerens registreringsoplysninger, navigations- og købsaktivitet. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. De fleste browsere indeholder en vejledning i dette. 

 

Forbehold / ansvarsfraskrivelse

Networking by Nature ApS tager forbehold for tryk-/tastefejl, eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl og udsolgte ydelser.

Networking by Nature forbeholder sig retten til at ændre dato og lokation for afholdelse eller aflyse ved for få tilmeldinger og pludseligt opståede og uforudsete hændelser hos os. Deltagelse i alle Networking by Nature’s ydelser sker på eget ansvar og for egen risiko.

 

Ophavsret

Networking by Nature ApS har ophavsret til alt materiale på www.networkingbynature.dk. Videregivelse eller kopiering af materialet uden skriftlig tilladelse fra Networking by Nature ApS er derfor ulovlig og vil medføre retsforfølgning med krav om erstatning. Ønsker forbrugeren at videregive eller kopiere dele af materialet, skal forbrugeren rette henvendelse til Networking by Nature ApS, som herefter tager stilling til, hvorvidt der kan gives tilladelse til videregivelse eller kopiering.